Jeg har altid elsket at kategorisere alt.
Engang – for hvad som nærmest føles som 100 år siden – var jeg meget interesseret i rollespil (RPG). Sådan noget a la Ringenes Herre, hvor en masse nørder sidder rundt om et bord med en masse terninger og skemaer og spiller troldmand, kriger og alt det der.
Magi og troldmænd var hot dengang. Jeg elskede at lave mine egne spilsystemer, og det var jo meget normalt, at magi skulle kategoriseres. Magi kunne fx kategoriseres under de fire elementer: Earth, Air, Water, Fire; eller Mind, Body, Spirit; eller White Magic og Black Magic … und so weiter.
Det er lidt nemmere med rollespil, fordi du som gamemaster selv bestemmer. Men i den virkelige verden er det lidt anderledes.
Hvad nu, hvis du vil lave en hjemmeside, der handler om alt? Alt lige fra kunstige negle til haveredskaber. Hvordan kategoriserer du alt?
Jeg er ved at lave en hjemmeside, hvor jeg skal skrive om mere eller mindre alt. Af årsager, jeg ikke vil afsløre, skal jeg inddele denne hjemmeside i 8 generelle kategorier; det synes jeg, er lidt svært, men det skal kunne lade sig gøre.
Jeg har altid elsket at sætte ting ind i kategorier. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har ændret på kategorierne her på bloggen … Jeg er lidt for perfektionistisk i netop det henseende.
Eksempler på sider, som har en god kategori-struktur, er dmoz.org, Wikipedia og danskelinks.dk. Dog synes jeg ikke, at de er perfekte.
Hm… What to do?
Må der være underkatagorier?
Det lyder svært ja, især hvis man vil undgå at have en “andet” katagori.
Jeg har ændret lidt på det, og der behøver ikke at være 8 kategorier (det passede bare så godt med det domæne, jeg havde i tankerne). Men der skal være så få kategorier som muligt. Det vigtigste er, at kategorierne dækker ALT 😛
Underkategorier vil jeg helst undgå, for det gør det hele mere besværligt, IMO. Hvis du fx har en kategori, der hedder “sundhed”, så ligger det også implicit, at du kan skrive artikler om sundhed ift. mennesker, sundhed ift. dyr, slankekure, medicin osv. Det er de helt generelle kategorier, jeg søger. Underkategorierne skal indtænkes … uden at være synlige (hvis det giver mening).
🙂
Jeg synes, du skal have følgende tre kategorier:
Life, the Universe and Everything.
Eventuel kunne du oprette super-kategorien 42.
Have
Hus
Internet
Arbejde
Mad
Sport/Sundhed
Personlig
Andet
Det kunne jeg nok finde på at inddele mine kategorier
Bestemt ikke et dårligt forslag, Daniel 🙂 Dog synes jeg godt, man kunne samle hus og have i én kategori. Men jeg er kommet til den konklusion, at jeg ikke kan nøjes med 8 kategorier. Det ville ellers have passet godt til det projekt, jeg havde i tankerne, fordi ordet “octo” (8) indgår i sidens navn. Men nu har jeg altså lagt kursen om. Domænet er købt, og der designes på højtryk 🙂