Sådan kommer du godt i gang med linkbuilding

Når din hjemmeside er optimeret med gode tekster, fornuftige interne links, fængende titles og meta descriptions samt en god struktur, som ikke hindrer søgemaskinerne i at crawle hjemmesiden, og når duplicate content-problemer er elimineret, så er der kun én vej frem til de gode placeringer … eller til at fastholde de nuværende placeringer: Links.

Links fra andre sider er alfa og omega for gode placeringer. Men hvordan finder du lettest “linksteder”, hvordan opbygger du dit eget netværk af sider, du kan linke fra, og hvordan kan du bedst holde styr på det hele? Svarene skal du nok få, men først vil jeg tillade mig at skrible lidt om mine tanker i forhold til linkbuilding. Take it or leave it 😉

Linkbuilding er unaturligt

Jeg bryder mig egentlig ikke særligt meget om ordet linkbuilding, fordi det antyder en opbygning af links udelukkende for at få links. Hvis du læser Googles egen SEO-guide (pdf), står der ikke noget om, at du skal tilmelde dig alverdens linkkataloger og oprette 50 blogs med links til dit eget site, så du kan få en bedre online synlighed. Det er ikke sådan, Google vil have, det skal fungere. Som Googles egen Matt Cutts har nævnt jeg ved ikke hvor mange gange: Lav godt indhold, som andre kunne finde på at linke til. Dette har bl.a. avlet denne video: What are some effective techniques for building links (other than building great content).

Så udsagnet er: Hvis du laver supergodt indhold, vil de mange, gode links automatisk komme.

Men passer det? Både ja og nej.

Der er nemlig ingen, der vil opdage dit lækre indhold, medmindre du spreder ordet. Og links er altså gode til dét formål.

Inden, jeg vil gå videre med tipsene, vil jeg fortælle lidt om, hvordan de professionelle eller kyndige kan finde på at linkbuilde.

Tjek i øvrigt de mange gode videoer på Google Webmaster Centrals YouTube channel, hvor Matt Cutts svarer på en masse gode spørgsmål omkring SEO.

Hvordan linkbuilder en hardcore SEO-mand?

En garvet SEO-mand (eller -kvinde) driver et omfattende netværk af egne sider – spredt over mange webservere og domæner, der er registreret i forskellige navne. Det er alt fra skrabede linkkataloger til større blogs m.fl. (Nogle er også så vovede at lave specielle linkbuilding-sider på egne kunders hjemmesider.) Men når disse links fra egne sider bliver kombineret med links fra de mange steder, hvor du kan oprette gratis blogs, onlineprofiler, sociale bogmærker osv. etc., begynder det pludselig at se sjovt ud.

Min pointe her er, at du bør overveje at opbygge et netværk af forskellige sider, du kan linke fra.

Lad os gå til sagens kerne:

Tjek andres linkprofiler

At finde steder, du kan linke fra, er noget af det nemmeste. Du tjekker bare andre hjemmesiders linkprofiler med fx Yahoo Siteexplorer, og hvis du bruger Firefox – som i mine øjne er den bedste browser til SEO-arbejde – kan du hente SEO Books Toolbar, som kan gøre det for dig med blot ét klik.

Hvilke linkprofiler bør du tjekke?

Har du konkurrenter, er det selvfølgelig et oplagt valg at tjekke deres linkprofiler, men hvorfor nøjes med dét? Tjek da også andre hjemmesider, der bliver drevet af folk, som går højt op i at ligge i toppen af Google.

Vil du gå mere i dybden, kan du også tjekke linkprofilerne for de sites, der linkes fra. Osv. En side, der er lavet udelukkende for at linke ud, har jo ikke den store værdi, hvis ikke den selv har nogle indgående links.

Opbyg dit netværk: Find de gratis steder og opret dine egne sider

At satse udelukkende på at få links fra hjemmesider, du ikke selv råder over, er ikke en god strategi. Hvad gør du, hvis flere af de gratis sites, du har tilmeldt dig, lukker, får en Google-straf eller bliver banned? Så ser din linkprofil pludselig lidt fesen ud, og så er det back from scratch.

Derfor er det med omhu du skal vælge de steder, hvori du kan placere et gratis link. Hvilken PageRank har hjemmesiden? Hvor gammel er den? Har du et indtryk af, at den vil overleve mange år på nettet?

Når du har fundet en masse gode gratissteder, kan du gå i gang med at lave dine egne sider (eller i omvendt rækkefølge: lave dine egne sider først). Der er ingen tvivl om, at blogs – her især WordPress-blogs – er meget populære til linkbuilding. Så at oprette en blog eller flere, er bestemt ikke unormalt.

I din søgning efter steder, der linkes fra, kan det være en god ide at tjekke, om disse sider anvender JavaScript eller nofollow-tags på udgående links. NoDoFollow er en udmærket Firefox-udvidelse, som nemt kan markere nofollow-links – altså links, der ingen værdi har i forhold til de parametre, Google bruger i deres “ranking-regnskab”.

Få bedre overblik over dit netværk

Inden du opbygger dit netværk, bør du sørge for, at du har mulighed for at have styr på alle siderne. Til det kan du bruge Firefox-profiler. Du kan fx oprette en profil til daglig brug, en anden til arbejdsbrug, en tredje til dit netværk osv. I din “netværksprofil” kan du så lave forskellige mapper til dine bogmærker. Eks.: En mappe med bogmærker til linkkataloger, en til dine blogs, en til gratisblogs, en til social bookmarking-sites osv.

Sådan laver du profiler i Firefox

Start med at downloade Firefox.

Windows (med udgangspunkt i XP): Luk Firefox ned, tryk på Start nede i venstre hjørne, vælg Kør, og indtast følgende: firefox.exe -ProfileManager eller firefox.exe -p (bemærk, at der ikke må være mellemrum før bindestregen).

Mac OS: Smut op i Spotlight øverst til højre, søg efter terminal, start Terminal-boksen op, og indtast følgende: /Applications/Firefox.app/Contents/MacOS/firefox-bin -ProfileManager eller den kortere udgave: /Applications/Firefox.app/Contents/MacOS/firefox-bin -p

Derefter går du bare i gang med at oprette dine forskellige profiler. Her er nogle ideer til profiler, du kan oprette:

  • SEO-analyse-profil: Til at analysere konkurrenter, tjekke backlinks, PageRank, domænealder, nofollow-links osv.
  • Network: En profil med alle de sider, du selv driver eller har adgang til. Altså dit netværk. Opdel det hele i mapper (linkkataloger, artikelsider, blogs osv.), så det er mere overskueligt.
  • Rank checker-profil: En profil til at tjekke dine og andres rankings.

Hvis du vil skifte hurtigt og nemt imellem dine Firefox-profiler, så prøv PROFILESWITCHER.

Der skal desuden lyde et stort SEO-tak til SeoAnalyst.dk’s artikel om Firefox-profiler.

Track dine rankings

Det er kedeligt og for tidskrævende at udelukkende bruge Google til at tjekke dine rankings. Brug i stedet det gratis SEO Supporter. Så kan du følge effekten af din linkbuilding. Med SEO Supporter kan du også få mere styr på din linkbuilding ved at indtaste de sider, du linker fra. Hertil foretrækker jeg dog Excel eller Google Docs, hvor man nemt kan lave et ark med linksider, info om siderne og de anvendte ankertekster m.fl.

Hvis du i øvrigt skal tjekke rankings i Google, så husk at være logget ud, og husk at deaktivere weboversigt (det gør du ved først at lave en søgning, derefter trykke på Weboversigt øverst til højre, og Deaktiver tilpasninger, der er baseret på søgeaktivitet. Det kan også være en god ide at oprette en dedikeret Firefox-profil til dette, eller også kan du bruge en helt anden browser udelukkende til rank-checking.

Skab værdi – Linkbuilding er også branding

For nogle dage siden snakkede jeg med en, som driver en utroligt succesfuld hjemmeside. De er ikke mange om at drive denne forretning, men de har eksisteret på nettet i mange år, og de sørger selv for at sprede ordet om det, de sælger. De ligger i toppen med deres vigtigste søgeord, men det er ikke en SEO-mand, der har sørget for de gode placeringer; det har de selv sørget for.

Grunden til, at de har taget sagen i egen hånd er, at de værner om deres ryg – deres brand – på nettet. De ønsker ikke, at der bliver oprettet tvivlsomme volapyk-artikler med links for linkets skyld. De spreder ordet om deres hjemmeside ved at skabe værdi med brugbare artikler m.m.

Pointen er, at selvom “skummel” linkbuilding kan være hamrende effektivt, så synes jeg, det er værd at notere, om man med sin linkbuilding skaber noget værdifuldt for andre. De fleste linkkataloger giver absolut ingen værdi for andre – det er tekst med links for linkets skyld – og det er derfor, linkkatalogerne stille og roligt er ved at uddø. Heldigvis.

Hvis du skal købe dig til SEO, så husk at indgå en klar aftale om, hvad din SEO-mand må og ikke må gøre … medmindre du selvfølgelig er ligeglad 😉

Så mit råd er: Indtænk ordet “værdi” i din linkbuilding. Hvis du opretter en blog, så skriv noget brugbart. Driver du et rengøringsfirma, så lav en “Sådan fjerner du bedst en rødvinsplet”-artikel. Hvis du sælger SEO, så opret en blog med tips og tricks, der kan hjælpe de uerfarne.

Hvis du laver en artikel med et link til din side, og hvis andre synes, din artikel er god, vil de måske linke til din artikel, og på den måde styrker du ikke blot linket til din side, men også dit navn på nettet.

Ej at forglemme: Husk vigtigheden af ankertekster i dine links.

Har du tilføjelser, rettelser, spørgsmål, feedback osv., fyrer du bare løs. Og jeg håber ikke, du døde af kedsomhed 🙂

41 tanker om “Sådan kommer du godt i gang med linkbuilding”

  1. Tak for feedback til jer begge 🙂

    Jeg bruger samme extension til Chrome, Bredsaal. Tak for linket 🙂

    Jeg mangler også lige at tilføje ProfileManager (Edit: Jeg mente PROFILESWITCHER) til Firefox (gør det på et senere tidspunkt), som gør det nemt at skifte mellem profiler.

  2. God artikel du har skrevet 🙂

    Lagde i øvrigt lige mærke til den første reklame over indlægget:
    “Få flere kunder fra Internettet Komplet løsning fra kr.3.000/md.”

    Først læste jeg det som 3K i timen, men om måneden er sgu også mange penge, vil jeg mene. Der er sgu penge i lortet! (ikke at jeg nogensinde har været i tvivl :P)

  3. Tak 🙂

    En god, dansk SEO-specialist tager omkring 1K eller derover i timen. Så det er ikke så langt fra de 3K 🙂 Hvis jeg fx fik en timeløn på 1K, brugte 100 timer (i alt 100K) på at få en hjemmeside op på nogle “indbringende søgeord”, så den tjente, lad os bare sige, 200K ekstra om året, så er det jo en god supergod forretning for kunden.

    Men en løsning på 3K om måneden kan også fungere for nogle. Det kommer an på mange ting 🙂

  4. Super nice artikel, og meget bedre indgangsvinkel til linkbuilding end hvad man ellers normalt ser rundt omkring i SEO-communitiet. Thumbs up for et godt blog post, dem ser vi gerne flere af! 😉

    Og så virker dit link til SEO Supporter forresten ikke. Men det er et fantastisk stykke gratis værktøj.

  5. Tak, Christian! 🙂

    Og tak fordi, du gjorde mig opmærksom på linket til SEO Supporter; det er fikset nu 🙂

    Jeg har i øvrigt tilføjet et link til PROFILESWITCHER, som gør det muligt at skifte hurtigt mellem Firefox-profiler.

  6. Super lækkert blogindlæg! Godt med en blogpost der også fortæller lidt om baggrunden – og ikke kun en masse forslag til mulige linkbuilding steder!

    / Emil

  7. Tak, Emil 🙂

    Jeg gad ikke rigtig lave et indlæg a la “100 steder, du kan få links fra”. Men det kan være, det kommer en anden gang.

  8. Har ikke lige haft tid til at læse artiklen igennem, men sikke jeg glæder mig. Håber det kan hjælpe med at give min side vinger:)

    Det bliver aftenlæsning og hvem ved, måske endda til lidt natarbejde..

    Tak Ninja

  9. Det var min fornøjelse 🙂 Du må lige skrive tilbage, når du har læst indlægget igennem.

  10. Super artikel Ninja,

    Har dog lige et par spørgsmål, men tager dem en ad gangen. Du nævner gratis bloggen wordpress. Kan man bruge bloggen, som hostes af wordpress selv, eller skal man bruge versionen, som lægges på eget domæne? er de begge dofollow?

    Tips til hvordan du fjerner rødvin kan du finde på min blog her:) et skridt har jeg taget i den rigtige retning.. 🙂

    Firefox er allerede ved at være installeret.. Nu er det bare de forskellige værktøjer, der skal hentes.

    Glæder mig til at komme i gang.

  11. Tusind tak, du 🙂

    Det er jo super med tiltagene!

    I mit indlæg er det primært de self-hostede WP-installationer, jeg hentyder til – men du kan også anvende en WordPress.com-blog. Begge kører med followed links.

    For lige at komme med lidt feedback til din blog på rentak.dk, så ser det i forhold til synlighed ret skidt ud: Dine indlæg ser ikke ud til at få en dedikeret side … det kan bl.a. ses i URL’en (som blot får tildelt et #-tag) og i sidetitlen (som forbliver ens uanset hvilken artikel, du klikker ind på).

    Det ligner noget one.com-snusk 😛 Jeg ville helt klart installere WordPress i stedet.

  12. Hej Ninja

    Har installeret wordpress på rentak.dk nu, men ved ikke hvilket tema jeg skal vælge. Det skal være gratis og godt til SEO:)

    Nogen forslag?

    Mvh.

  13. Halløj 🙂

    Så er jeg tilbage fra ferie.

    Jeg må indrømme, at jeg ikke har kendskab til gode themes; jeg bruger primært de themes, jeg selv designer. Men når du finder et theme, du synes, ser pænt ud, kan du jo kontakte mig, og så tager jeg gerne et kig på det 🙂

  14. Så er jeg i gang med wordpress.. Se bare her på Rengøringstips

    Jeg er kun ved at sætte rengøringstips ind og skal have rettet temaet lidt til bagefter. For der første vises hver indlæg 3 steder pt. Det skal være forskellige kategorier. Tak for tippet med WordPress. Virker super godt og er let at gå til.

  15. Tak! Har stadig en masse rengøringstips der skal sættes ind, men det går stille og roligt fremad:)

    Har lavet en lang liste med ping steder og sat ind i wordpress. Pinger wordpress automatisk eller skal man trykke et sted? Skal man aktivere en funktion?

  16. WordPress pinger automatisk, men enkelte steder – fx Overskrift.dk og Blogbot.dk – kræver, at du har tilmeldt dit feed 🙂

  17. Fed artikel som rigtig mange kan gøre brug af.!
    Men omkring det med at oprette links i link kataloger, er det værd at huske på hvor vigtig det er at de beskrivelser man bruger er unikke ellers er der bare tale om double content.
    Som hverken hjælper ens egen side, men kan også skade både sin egen og link kataloget.

    Dertil er der også rigtig mange af de webmastere som sidder bagved dem, som laver et stort stykke arbejde hvor de går hjemmesiderne igennem, checker Google for at se om beskrivelsen er brugt før.
    Så hvis man bruger denne form for linkbuilding, så lad være med at spilde din tid hvis du ikke gør det rigtig.

  18. Hej Jimmy … og tak! 🙂

    Jep, det er helt sikkert vigtigt med unikke og varierede tektster – i titler såvel som beskrivelser. Og det gælder ikke kun for linkkataloger, men også alle andre typer sites 🙂

  19. @Bomann

    Interessant spørgsmål, der ledte mig til en googling hvor denne tråd kom øverst. Den giver ingen klare konklusioner – og er 3 år gammel, så meget kan have ændret sig – men mit indtryk efter læsning er, at google ikke indexerer udfra title-attributen – men muligvis fatter større symapti for sider der implementerer den (uden at spamme). (Jeg skal understrege at dette er rent gætværk i forhold til hvad der fortælles, og mit indtryk af google).

    Først og fremmest tror jeg du skal bruge den, for at give besøgende på dit site en god oplevelse – og som jeg ser title-attributen er det en mulighed for bedre at informere potentielle “klikkere” om hvad de kommer til, hvis de klikker – for det fremgår jo ikke altid af sammenhængen.

  20. Hej Bomann

    Tak, og velkommen til! 🙂

    Jeg går ud fra, at du mener title attribute 🙂 Rent ranking-mæssigt har det ikke nogen effekt – i Google vel at mærke (tjek Frank H. M.s tests i forhold til dette her og her – men det har helt sikkert en værdi i forhold til brugervenlighed.

    Lad mig give et eksempel:

    Jeg går ud fra, at I begge – Bomann og Leoparddrengen – kender aNyhed … Her kan man i højre side af sidebaren se overskrifterne på de senest tilføjede nyheder; men problemet er, at linkene bliver cuttet, fordi, der simpelthen ikke er nok plads til at vise den fulde overskrift (Claus Heinrich – webmasteren – har valgt, at overskrifterne i sidebaren ikke skal være længere end et bestemt antal tegn). Hér kunne en title attribute være rigtig brugervenlig, fordi den kunne afsløre den fulde overskrift.

    Jeg burde lige kontakte Claus, i håb om, at han vil ændre det 🙂

  21. @BonusNinja @leoparddrengen
    Tak for jeres svar, jeg kan helt klart se din pointe mht. en forkortet overskrift.
    Men fra Googles synsvinkel ville jeg umiddelbart mene at titel attributten siger meget om hvad linket indeholder, derfor burde det da tilføre lidt linkjuice?

    /Bomann

  22. Det var så lidt, Bomann 🙂

    Ankerteksten i et link er den, som giver linkjuice (fortæller Google, hvad linket fører hen til), hvorimod title attribute blot burde fungere som en ekstra beskrivelse.

    Tænk også på, at title attribute er “skjult” tekst (det er de færreste, som bliver ved med at holde musen henover et link), og derfor kunne man nemt stuffe linket med en masse keywords, som ikke er synlige for den besøgende, men for søgemaskinerne. I teorien ville det være cloaking – eller rettere sagt semi-cloaking – og det er jo noget, som i hvert fald Google ser hårdt på.

    Håber, det gav mening 🙂

  23. @BonusNinja

    Jeg synes bare at det giver så god mening, at når man vægter ankerteksten højt fordi den skal beskrive hvad der er på den anden side, så burde det da være det samme med sådan noget som titel attributen? 🙂

    /Bomann

  24. Jeg kan godt følge dig … lidt 🙂 Men title attribute er jo et stykke tekst, som de færreste mennesker overhovedet lægger mærke til. Hvis mennesker ikke ser en given tekst, så bør teksten, efter min mening, heller ikke tildeles en ranking-værdi hos søgemaskinerne.

  25. @BonusNinja,
    Det kan jeg faktisk også godt se, altså hvis man udelukkende antager at folk ikke læser titel attributen, så bør den vel heller ikke vægte så meget. Men interessant diskussion 🙂

  26. Det er i hvert fald, hvad jeg antager 🙂

    Det er vist lidt svært at teste, hvor stor en procentdel af internetbrugerne har tålmodighed til at holde cursoren henover et link for at se, hvad linket fører hen til. Jeg tror ikke, det er mange 🙂 Hvis ankerteksten, URL’en eller teksten omkring linket giver et hint, burde det være nok, IMO :O

  27. God artikel 🙂

    En anden mulighed for at tjekke om links er Nofollow er ved at tilføje et bookmark med flg. kode (uden ” “):

    “javascript:function%20highlightNofollow(){var%20newStyle=document.createElement(‘style’);newStyle.type=’text/css’;newStyle.appendChild(document.createTextNode(‘a[rel~=nofollow]{border:1px%20dashed%20#852!%20important;background-color:#fcc!%20important;}’));document.getElementsByTagName(‘head’)[0].appendChild(newStyle);};highlightNofollow();”

    Det bruger jeg selv i chrome, det fungere ganske godt, så bliver nofollow links lige markeret med rødt.

  28. Jeg mener ikke det er nødvendigt at bruge chrome, kan faktisk ikke helt huske om jeg også brugte det dengang jeg benyttede FF.

    Men det er bare at smide den kode ind i url/link feltet til ens bookmark, og så kan man jo kalde den “Nofollow” e.l. og når man så klikker på den bookmark når man er på en side så vil alle nofollow links blive markeret.

  29. @Handy PC:

    Rigtig cool & nice idé. Jeg havde lidt problemer med at få det til at virke, fordi nogle mellemrum og quotes var blevet escapet. Men når jeg redigerede linket og unescapede dem, fungerede det.

  30. super mange gode råd du kommer med her! helt sikkert noget jeg vil overveje at gøre brug af, især den der med et netværk af forskellige sider!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *