Ørsted – En ny æra er begyndt

Det var en stor dag i går. Jeg fik internet … i Ørsted – mit nye hjem i Norddjurs Kommune. Nu kan jeg arbejde og surfe igen. Woohoo.

Min kæreste og jeg flyttede fra Kolding til Ørsted den 27. juni, og det hele har bare kørt smooth lige siden. Vi har indtil da begge boet i nogle mindre boliger – så det er pænt lækkert med en lejlighed med 5 værelser og 2 etager.

I går fik vi så fået installeret noget TDC HomeTrio, som er pænt genialt. Det trådløse internet flyder frit i overetagen, underetagen og endda også i haven. Good sh!t 🙂 Og det der digitalt tv-halløj er sgu smart nok; lækkert at kunne pause fodboldkampen eller optage film og programmer direkte på harddisken. Jeg har ellers ikke rigtig set tv, siden jeg fik internet back in the good ol’ days, men lysten er nu vendt tilbage.

labrador-hvalp
I weekenden var vi henne for at se på vores kommende labradorhvalp. Den er ikke salgsklar endnu, fordi den er under 8 uger og skal have tryghed fra sin mor (eller noget), så vi henter den først om ca. 2 uger.

Vi har ikke fundet et navn endnu, men jeg synes, hun ligner en Mille 🙂 Det er en formel 1 labrador retriever lady (med snudehår) 🙂

Ørsted

Anyways … Ørsted er et funky sted. Der er mange ældre mennesker (og ældre bygninger). Det er godt nok lidt ude på landet, og alligevel bor vi tæt på bus, bibliotek, supermarked, GuldBageren, pizzeria (vigtigt!), bank, læge, tandlæge, genbrugsbiks og andet gejl og gøgl. Jeg elsker marker og landlige omgivelser, men har også brug for at have gode butikker i nærheden … så rent beliggenhedsmæssigt er det sgu ret perfekt 🙂

Hvad så nu?

Vi mangler ikke så meget i forhold til udpakning – så nu kan jeg genoptage arbejdet, få skrevet nogle artikler og få startet eller arbejde videre med nogle af mine andre projekter. Jeg håber også, jeg får skrevet meget mere her på bloggen, for jeg har faktisk en del spændende ting at skrive om. Jeg kan i hvert fald afsløre, at der i denne måned kommer en ny SEO-konkurrence, hvor præmien – ud over gratis SEO-arbejde – er noget ret cool og SEO-relateret.

Så stay tuned – snup mit feed eller følg mig på Twitter, hvis du vil have hurtig besked 🙂

Nyd solen, få gang i grillen, og husk, at en hammer også er en slags spisevane. Og har du forslag til hundenavne (tævenavne), skal du bare skyde løs.

Adios 🙂

9 tanker om “Ørsted – En ny æra er begyndt”

  1. Og her troede jeg det var et indlæg om elektromagnetisme eller en sattelit. Eller eventuelt noget med grundloven…

    Men tillykke med de nye omgivelser. Og hvis King er et populært navn til hanhunde, må Queen vel være fint til en tæve?

  2. Heh, nåeh ja … Hundenavne bør være med to stavelser, så hverken King eller Queen er faktisk særlig godt. Queeny, måske? 😛 Nah …

  3. Det lyder jo ikke helt dårligt!

    Specielt i disse dage er det jo et hit at have en have og noget trådløst net (øv jeg har ikke nogen have, og er vist lidt misundelig)

  4. @Kristian
    Takker 🙂 Thailand lyder sgu ikke så ringe endda.

    @Når du har vænnet dig til trådløst net, så vender du sgu ikke tilbage til kabel-crap 😛 Og så meget er der nu heller ikke at være misundelig over … det er mere en fælles minigræsplæne; det er dog mere eller mindre kun min kæreste og jeg, som bruger den 🙂

    @Mathias
    Taxi 🙂 Ninja er et godt bud – men vi har besluttet os for, at hun skal hedde Luna 🙂

  5. Luna – ja det passer da også til en sort hund. Jeg syntes at i skulle kalde den mis, jeg kan lige se dig lede efter hunden når den er rendt hjemmefra: Mis mis kom nu her

  6. Ej hvor sjovt! Jeg har faktisk en god del af min familie som bor i Ørsted, fordelt på 3 adresser (Sygehusvej, Rougsøvej og Bendsvej) hvilket gør at jeg kigger forbi Ørsted et par gange årligt.
    Det kan være vi støder på hinanden derover – byen er jo ikke enorm stor, så der skulle vel være en chance!

  7. Fedt nok, Emil. Du skal være velkommen til at give mig et kald, hvis du er i byen. Jeg byder gerne på en kop te/kaffe/øl/whatever og lidt nørdet SEO-sniksnak 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *