Ny combine-feature får Sitexploration til at sparke endnu mere røv end før

I august 2010 skrev jeg mit første indlæg om SEO-servicen Sitexploration, og her antydede jeg – som så mange andre – at Sitexploration ville gå en fantastisk fremtid i møde. Indtil videre har SEO-spådommen været sand. Heldigvis!

Her på det seneste er der sket rigtig meget: Data fra Web SEO Analytics er blevet en integreret del af Sitexploration, der er kommet en ny, røvsparkende SEO toolbar … og møj mere.

I dag vil jeg dog kort fortælle om en ny feature, som i skrivende stund ligger skjult inde i systemet.

Combine – Kombinér flere domæner

Før i tiden kunne du kun indtaste ét domæne, når du skulle lave en søgning. Men nu kan du vha. combine-kommandoen kombinere flere domæner i én søgning. Jeg må hellere komme med et eksempel på, hvordan det fungerer i praksis, og ikke mindst, hvorfor det er genialt.

Da jeg i sin tid startede BonusNinja.net, lå bloggen på https://www.bonusninja.net/. I november 2010 sagde jeg farvel til “www”, og dvs. bloggen blev flyttet til https://bonusninja.net/ – altså uden www.

Problemet ved det her er, at jeg nu har backlinks til både http://-delen og http://www-delen, og jeg kan dermed ikke få et billede af den samlede linkprofil i Sitexploration, da min blogs linkjuice jo er spredt over to domæner.

Sådan var det i hvert fald før.

Combine-kommandoen i praksis

For at kombinere både http:// og http//www skal jeg blot indtaste følgende kommando:

https://www.bonusninja.net/ combine:{https://bonusninja.net/}

Nu kan jeg endelig få samlet hele bloggens linkdata. Men det bliver endnu bedre …

Kombinér en masse domæner

Lad os sige, at du ligger på side 1 på dit vigtigste keyword. Du ligger helt præcis nr. 4, og vil gerne have et overblik over, hvor dine 3 konkurrenter, som ligger over dig, får deres backlinks fra. Det løser du ved at tilføje dine 3 konkurrenters domæner i kommandostrengen, separeret med et komma:

http://www.dinhjemmeside.dk/ combine:{http://konkurrent1.dk/,http://konkurrent2.dk/,http://konkurrent3.dk/}

Derefter har du mange muligheder. Du eks. sætte din søgning til at blive monitoreret, så du i real-time kan følge med, når dine 3 konkurrenter får nye backlinks. Du kan også lave en “compare”, så du kan sammenligne dine 3 konkurrenter med din egen hjemmeside. Det er da ret lækkert!

Prøv selv

Har du ikke allerede prøvet Sitexploration, så kom i gang!

Prøv Sitexploration gratis i 30 dage – men pas på! Du bliver afhængig af det 🙂

Bemærk, at du i skrivende stund kun kan lave combine-kommandoen, når du er inde i “reports”-delen. Men lige om snart vil du også kunne bruge kommandoen i “search”-delen.

Sitexploration sparker røv

Hvis du følger diverse danske blogs om SEO, har du helt sikkert også hørt om Sitexploration – et dansk udviklet SEO tool. Jeg har arbejdet med Sitexploration i et par måneder, og hermed kommer et par ord fra mig om, hvad du får for pengene, hvad du kan forvente af kommende opdateringer, og så er der også en lille surprise til sidst i indlægget. Læs mere Sitexploration sparker røv