Pædagog Рen overset profession?

Jeg er ved at uddanne mig til p√¶dagog. Beslutningen om at tage p√¶dagoguddannelsen har v√¶ret lidt tilf√¶ldig – og s√• alligevel ikke. Egentlig ville jeg gerne have l√¶st til l√¶rer. Men s√•dan noget med at rette lektier ca. hver dag (og i weekender samt ferier!) er ikke lige noget for mig ūüôā Det har jeg bare ikke lyst til – i hvert fald ikke lige p.t.

Jeg valgte s√• i stedet at afpr√łve p√¶dagoguddannelsen. Jeg t√¶nkte: “Hvorfor ikke? Det minder jo lidt om det at v√¶re l√¶rer …”

Det g√łr det s√• ikke …

Jeg har en oplevelse af, at n√•r du siger, at du er p√¶dagog eller er ved at uddanne dig til p√¶dagog, s√• siger eller t√¶nker folk noget i stil med: “N√•, s√• du leger bare med b√łrn dagen lang …” Tjah, det kan da godt v√¶re, at nogle p√¶dagoger – eller p√¶dagogmedarbejdere, som ikke er uddannede inden for p√¶dagogik – blot t√¶nker p√• det som leg og hygge. Men det er nu ikke s√•dan, jeg oplever det.

Der er mange forskellige veje at gå

Indtil videre har jeg arbejdet inden for f√łlgende omr√•der:

  • B√łrnehave
  • SFO (studiefritidsordning – 1. – 3. klassetrin)
  • Mennesker med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne (udviklingsh√¶mmede)

Jeg kommer ogs√• til at arbejde lidt i en vuggestue, og senere hen vil jeg muligvis gerne pr√łve at arbejde med udsatte unge.

Og ja … du kan ogs√• arbejde i klubber, som st√łttep√¶dagog, talep√¶dagog, neurop√¶dagog og meget mere. Der er mange muligheder inden for p√¶dagogfaget, og det kan jeg godt lide.

Mine tanker om de områder, jeg har arbejdet/arbejder inden for

B√łrnehave

I b√łrnehaven udvikler b√łrn sig meget. Sociale f√¶rdigheder, sproglige f√¶rdigheder og meget mere bliver for alvor udviklet. Det er ogs√• h√©r, at b√łrn l√¶rer at mobbe. Piger mobber prim√¶rt verbalt (siger “onde” ting ), mens drenge er mere fysiske (sl√•r, skubber m.m.)

Det sp√¶ndende ved arbejdet med b√łrn i denne alder er, at du som p√¶dagog har mulighed for at p√•virke b√łrnene radikalt. Hvis det er h√©r mobning starter, s√• er det ogs√• h√©r, du kan g√łre en indsat for, at barnet ikke udvikler sig til en, der vil mobbe andre b√łrn i de senere klasser og senere hen i livet.

Mary-fonden har udviklet et projekt, der hedder “Fri for mobberi”, som prim√¶rt er tilt√¶nkt b√łrnehaveb√łrn og b√łrn i den lave alder.

Mine tanker i forhold til dette er, at en p√¶dagog kan g√łre en stor forskel for et barns personlige udvikling p√• netop dette stadie. S√• n√•r jeg engang selv f√•r b√łrn, vil jeg ikke bare smide barnet hen i den n√¶rmeste b√łrnehave.

SFO – Studiefritidsordning

N√•r 1. – 3. klasse har fri, smutter de over i fritteren. Her finder du alt fra unge, friske p√¶dagoger, som spiller fodbold og laver sneboldskampe med b√łrnene dagen lang, til √¶ldre fr√łkener, der kan lide at sy og lave “flotte” malerier ūüôā

Det sp√¶ndende ved SFO-arbejdet fra p√¶dagogens perspektiv er, at b√łrnene har udviklet sig en god del – fysisk s√•vel som psykisk. Du kan bare lave flere ting med dem i forhold til b√łrnehaveb√łrn.

Udviklingshæmmede

Egentlig er det ukorrekt at kalde udviklingshæmmede for udviklingshæmmede (det korrekte er mennesker med nedsat psykisk og fysisk funktionevne), men det er kortere end det, der står i parantes.

Min allerf√łrste dag, hvor jeg fik lov til at arbejde med udviklingsh√¶mmede, var life-changing. Jeg m√łdte nogle mennesker, som var ekstremt skadet b√•de psykisk og fysisk … men alligevel var de glade. For at sige det mildt, havde de ikke mange gl√¶der i forhold til normaltfungerende mennesker – men alligevel var der en stor livsgl√¶de at finde hos dem.

Vi mennesker har s√• mange “sm√•problemer” – men det er INTET i forhold til det, jeg har oplevet hos udviklingsh√¶mmende. Og p√• den m√•de har det √¶ndret mit syn p√• livet. Man skal fandeme v√¶rds√¶tte de resurser og muligheder, man har.

N√•r du har med udviklingsh√¶mmede at g√łre, er begrebet “livskvalitet” essentielt. Som p√¶dagog har du en gigantisk indflydelse p√• deres livskvalitet og hverdag.

Jeg har s√• ikke arbejdet med folk, som er 90 % lamme, sidder i rullestol 24-7 og har “underlige r√łr”, der stikker ud af deres krop, og hvad ved jeg … men jeg har oplevet dem p√• n√¶rt hold. Det er en h√•rd oplevelse … men hvis det er h√•rdt for dig at se dem, hvordan tror du s√•, de selv har det?

Arbejdet med udviklingsh√¶mmede fanger min interesse p√• is√¶r √©t omr√•de: hjernen. Her kommer neurop√¶dagogik ind i billedet. Man tager bl.a. udgangspunkt i hjerneskader, og s√• arbejder man p√¶dagogisk ud fra netop d√©t. Eks.: Hvilke udfordringer har vedkommende? Hvilke resurser har vedkommende? Hvor og hvordan kan man g√łre en indsats for at skabe en forbedring p√• de enkelte omr√•der? Osv.

Du l√¶rer en masse om, hvordan hjernen fungerer: Hvis du er skadet der og der, s√• p√•virker det din evne til at t√¶lle, forst√• forskellige m√łnstre … osv. Det er super sp√¶ndende, synes jeg.

Det var blot mine tanker om det at være pædagog og pædagogstuderende.

Godnat O_O

8 tanker om “P√¶dagog – en overset profession?”

  1. Min storebror er i gang med at uddanne sig til p√¶dagog, samt min stedmor er uddannet p√¶dagog, s√• jeg ved lidt om det ūüôā

    Fedt nok valg (y)

  2. Min K√¶reste er P√¶dago. Hun arbejder med omsorgsvigtet b√łrn fra 10-12 √•rs alderen og op til 18-21. Hendes boss har lagt sit eget hus til de b√łrn p√• pt 6 stk. Det er h√•rdt dagligt at f√• smidt i hovdet at man er en idiot spade spasser og meget mere. Men ofte er det udtryk for de er svigtet og ikke kan eller t√łr binde sig til andre mere. Deres alder kan man dividere med 2 og s√• har man deres egentlige niveau. Succeskriteriet er at de ikke beg√•r kriminalitet n√•r de bliver sluset ud. Men min k√¶reste er glad for det !

  3. Det må være et spændende, men også et meget hårdt job. Du skal virkelig kunne sætte dig selv i respekt, sætte grænser samt lære at finde dig i verbal tilsvining. Samtidig skal du også kunne vise omsorg for unge, der kan finde på at behandle dig som skidt. Det kræver helt sikkert en hel del tålmodighed.

  4. Tak for et godt billede af hvorfor der er behov for p√¶dagoger. Har selv arbejdet som p√¶dagog siden 2003, men inden for feltet siden 1998. JEg har siddet hele aftenen og f√•et understreget min v√¶rste bekymring: P√¶dagoger er generelt s√• d√•rlige til at beskrive deres eget felt, s√• n√•r du s√łger p√• p√¶dagoger nu p√• Google ender du oftest med tilsvinende blog-posts omkring “hvor sv√¶rt kan det v√¶re at skifte ble” – tja man kan vel sp√łrge dem om de nogensinde har pr√łvet at g√łre det p√• en fuldvoksen, mandlig, k√łrestolsbruger med voldelige tendenser p√• grund af omsorgsvigt og hjerneskade p√• grund af misbrug…
    Hvorfor er det at uvidende folk ser en pædagog som:
    Hanne, 45 √•r ikl√¶dt lilla ble, spiller akustisk guitar og synger kumbaya, mens hun i 20 timer om ugen leger med 4 b√łrn og skifter ble p√• dem… Jeg hedder for eksempel Christian, er 31, har aldrig g√•et med lyser√łd ble, kan ikke spille guitar – men er kanon til at arbejde med b√łrn og IT, jeg tilbringer 37 timer om ugen (minimum) med at undervise i en 2. klasse og dern√¶st lave p√¶dagogiske projekter hele eftermiddagen, holde m√łder med bekymrede for√¶ldre, skolel√¶rere, forskellige specialister og kollegaer. Og jeg kan godt love jer for at mine unger ville blive tossede hvis jeg pr√łvede at skifte ble p√• dem. ūüôā

    PS. Har pr√łvet arbejdet med b√łrn med forskellige vanskeligheder og omsorgssvigt-problemstillinger, men da jeg fik barn for noget tid siden besluttede jeg mig for at koncentrere mig om min familie istedet for – for det er et stykke arbejde som folk har at have respekt for – det er nemlig h√•rdere end hvad som helst folk kan foresl√• mig som ikke involverer d√łde mennesker…

  5. Hej Christian

    Velkommen til, og tusind tak for din kommentar ūüôā Den understreger helt sikkert det, som flere t√¶nker om p√¶dagogfaget – desv√¶rre.

    Desv√¶rre er det ogs√• s√•dan, at der findes den type p√¶dagoger, du beskriver: “Nederen Hanne” p√• 45, som ikke fatter en skid af anerkendende p√¶dagogik, p√¶dagogiske processer, p√¶dagogisk planl√¶gning, osv., osv.

  6. hej Jan
    Håber du har det godt.
    Jeg har et par sp√łrgsm√•l med hensyn til uddannelsen, da jeg overvejer et karriere skift til socialp√¶dagog, som nu g√•r under p√¶dagoguddannelsen ūüôā

    Hvor meget lektier skal man læse efter skoletiden? (har normalt en travl hverdag)
    Hvor lang er skole dagen? (8.00-14.00?) eller (7.00-14.00?) hvor meget cirka?

    Det ville være en kæmpe hjælp hvis du kan svare.

    med venlig hilsen Per

  7. Hej Per

    Velkommen til, og tak for dit sp√łrgsm√•l ūüôā

    Mht. lektier, s√• afh√¶nger det vist ret meget af, hvor du l√¶ser henne. I Kolding er det fx ikke ret meget (hvis du sp√łrger mig), hvorimod det skulle v√¶re meget “h√•rdere” i Randers. Mht. hvor lang en dag er, s√• er det i Kolding fra 8:30-14:30 – men ofte har man fri allerede 11:15, hvor tiden s√• skal bruges sammen med studiegruppen.

    Pr√łv at kontakte dit n√¶rmeste seminarium. Jeg er sikker p√•, at de kan give dig et fyldestg√łrende svar ūüôā

Læg en kommentar NU!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.