Tekken 6 DM – Nordic Open Turnering

Så blev det endelig tid til en ny Tekken-turnering! Denne gang er det DM i Tekken 6: Bloodline Rebellion til PlayStation 3, som står for skud. Officielt hedder turneringen Tekken 6 Nordic Open, og her på bloggen vil jeg løbende opdatere med relevant info, billeder og videoer fra selve Tekken-danmarksmesterskabet.

Tekken 6 DM Turnering - Zafina

Tilmelding

Tilmelding til Nordic Championship er på GameReactors hjemmeside lige her (du skal oprette en bruger på Gamereactor for at kunne tilmelde dig turneringen): Gamereactor.dk/tekken6

Hvor og hvornår?

Du kan stille op i Århus og København. Ved tidligere Tekken-mesterskaber har det været muligt at stille op i mange flere af de større byer, så man kan jo håbe på, at der vil blive lavet en opdatering i forhold til deltagersteder.

Kvalifikation: Århus, 28. november kl. 12:00 – 16:00
Kvalifikation og finale: København, 5. december kl. 12:00 – 16:00 i Fona på Strøget

Reglerne

Kopieret direkte fra GR:

  • Turneringen er bygget op som en standard cup, hvor der bliver spillet 1 mod 1 og vinderen af den indledende runde i hver by går videre til finalen.
  • En battle mellem 2 spillere består af 3 kampe.
  • En kamp består af 3 runder á 60 sekunder, hvor hver spiller har 100 % health.
  • Kampene bliver spillet på PS3 med Dual Shock 2 joypads.
  • Hvis du vil medbringe din egen kontroller, så er dette naturligvis tilladt. Dog er alle slags Rapidfire og turbofunktioner udelukket.
  • Hvis du har brug for at konfigurere layoutet af dine knapper, så er dette naturligvis tilladt. Du har du 30 sekunder til at gøre dette. Du må ikke lægge kombinationsangreb på disse knapper. Dvs. greb, slagserier osv.
  • Kampene afvikles i 60 Hz mode.
  • Det er ikke tilladt at skifte karakter når en battlen er gået i gang.
  • Bemærk: Alle karakterer er tilgængelige.
  • Der trækkes lod om spillerplaceringerne, således at det er tilfældigt hvem der møder hvem.

Se turneringens planen under menupunktet “Start” for nærmere besked.

Vinderne af de indledende runde går videre ti l DM/SM/NM/FM i Tekken 6.

Man kan ikke vinde i mere end en by. En person kan godt deltage i flere byer.

BonusNinja og Tekken – en episk fortælling

Eller noget … Tekken community’et har ventet lang tid på et nyt Tekken-spil og ikke mindst en ny Tekken-turnering!

Min første Tekken-turnering var DM i Tekken 4 og efterfølgende Tekken 5 Nordic Championship, hvor jeg desværre røg ud til “min bedste ven” Sidney Lee a.k.a. Chucky i semi-finalen; Sidney tabte finalen til Phi Ly (a.k.a. phillyX), som på daværende tidspunkt ingen havde hørt om i community’et.

Det efterfølgende Tekken-spil, Dark Resurrection, som udkom til både PS3 og PSP, var blot en opdatering af Tekken 5, og dvs. at der først nu, efter mere end 5 år, kommer et helt friskt spil, hvor gameplay og grafik har fået en massiv ansigtsløftning.

I slutningen af 2006 var der DM i Tekken 6 på PSP, hvor jeg gav folk baghjul og kunne gå hjem med en PS3 under armen. Jeg er efterfølgende blevet kaldt – lidt for sjov – DK’s Pride og The Pride of D.K. … lol.

Så nu er det ved at blive tid til at flække nørde-kranier igen 🙂

Billeder og videoer

Til Tekken 5-turneringen blev der optaget mange kampe samt taget lidt billeder. Som sagt, vil jeg her på bloggen opdatere med info og media, der relaterer til turneringen. Så følg med, evt. via bloggens RSS-feed, eller du kan også abonnere via e-mail, dvs. du får en e-mail, når der bliver skrevet et nyt indlæg 🙂

18 tanker om “Tekken 6 DM – Nordic Open Turnering”

  1. Men du solgte da din PS3 efterfølgende, ikke?

    Har aldrig set det store i Tekken-spillene. Spillede lidt af 2’eren hos en ven; det var meget sjovt, men sidenhen synes jeg, at spillene nærmest er identiske bare med nyere grafik (og nye figurer?). Er mere til Super Smash Bros., som omvendt heller ikke har fornyet sig meget siden det originale spil.

  2. Mathias, det skal du slet ikke være urolig for 😉

    Gustav, jo, jeg solgte den, men jeg køber den nye Slim her til d. 1.

    2’eren er godt nok heller ikke det vildeste spil 😛 Gameplay-mæssigt har Tekken rykket sig meget siden 3’eren udkom! Namco har hele tiden prøvet at forbedre de ting, som har gjort Tekken-serien så populær, men samtidig har de ikke ændret på de ting, der gør Tekken til Tekken.

    Så jo – jeg kan godt forstå, hvis du synes, spillene minder meget om hinanden, men det er også en god ting, for gameplayet er suverænt! Når et spilsystem fungerer, så skal man jo heller ikke ændre det for meget; så vil jeg mene, det er bedre at tweake det lidt (fx balancere det) samt tilføje nye features, så spillet føles både friskt, men samtidig bibeholder sine karakteristiske træk.

    Jeg kunne plapre dagen lang om det fede ved Tekken, men det gider jeg sgu ikke 😛

  3. Du deltager vel i Århus? Så har du kræftedeme da bare at gå videre til København, så jeg kan heppe (jeg deltager selvfølgeligt også selv, ;D)! Jeg vinder sikkert ikke, men hvad fanden – så længe at jeg slår en enkelt eller to, så er jeg sgu tilfreds, ;D!

  4. Hey man! Af en eller anden underlig årsag røg din kommentar i spam-filteret, og jeg har først set det nu 🙁 SORRY!

    Jeg kommer til både Århus og Kbh. 🙂 Altid godt med ekstra folk, der hepper <3

  5. Hey,

    ville spørge om hvem der blev vinderne i århus, 28-11.09 til kval. i tekken 6..

    nogen der ved det eller mere info<?

  6. Hey bongt

    Jeg har fået at vide, at MeisterDwarf, Toxen og Mark i hvert fald gik videre. Ved ikke, hvem den fjerde var.

  7. Jeg havde ikke mulighed for at stille op i Århus, men jeg kommer til Kbh. Hvad med dig? 🙂 Jeg har i øvrigt lige hørt, at den fjerde, der er gået videre, hedder Søren.

  8. Jeg havde faktisk mulighed for at stille op, men synes det var lidt for dyrt at tage frem og tilbage fra aalborg til århus for 380, da jeg ka komme til Kbh for 300 =) ..

    Jeg kommer i hverfald til Kbh.. men du var ham som vandt sidste gang ik?

  9. Yeah, det er sgu lidt meget at betale.

    Så ses vi da i Kbh. 🙂 Du siger bare hej, hvis du ser mig. Jeg er skaldet og står sikkert og snakker med en masse mennesker 😛

    Og jo, det var mig, der vandt sidste gang 🙂

  10. Hehe, så ved jeg godt hvem du er hvis du ham som vandt sidste gang..
    nu er det længe siden, men vi fik spillet et par kampe efter finalen :), indtil batterierne gik ud..

    men jaaa ska n0k sige hej :)..

    har du måske psn tag? eller nogle andres danskere tekken spillere ..

  11. =) jup nemlig,, jeg var nina og du var wang.. GG =P

    men jo, tak for linket 😀 vil li se om jeg kan kontakte med nogle af dem inden lørdag .. hehe og se hvordan niveauet er..

  12. Hej 🙂

    Jeg har kun spillet Tekken i ca. 3 måneder, men jeg syntes at DM lyder rigtig spændene.
    Det jeg egentilig ville høre var om i syntes at jeg skal vente med at deltage til jeg er blevet bedre, da jeg ikke har spillet i så lang tid.
    Er nivoet for højt for en noob som mig??? eller kommer der også andre på mit level?

  13. Hej Fie 🙂

    Jeg synes, du skulle springe ud i det, når det næste DM kommer – det bliver nok i det kommende Tekken Tag Tournament 2. Du lærer rigtig meget af at være med i turneringer. Du skal dog ikke gøre dig forhåbninger om en topplacering, da der er rigtig mange, som har spillet Tekken på højt plan i 5-10 år eller mere 😛 Men bare rolig, der kommer altid et hav af folk, som ikke har tusind års erfaring 🙂

  14. Hej Jan 🙂

    Tak for det hurtige svar 😀 Jeg tror jeg tar chancen og ser hva det er for noget ^_^
    Jeg regner heller ikke med en god placering, men da jeg ikke kender så mange som spiller Tekken, tænkte jeg at det kunne være sjovt at se hvordan profferne gør det 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *