OBS! Opdateret 31. juli 2009 – Jeg lå nr. 1 i en uges tid, og derefter faldt min placering (alt) for langt ned på side 1. Jeg har åbenbart ikke bevist noget som helst med … eller jo, at man måske skal passe på med at lege med for mange links på én gang og at de rigtig mange interne links med samme ankertest måske alligevel gav mig en fordel. Jeg er forvirret.
—
Hvis du har fulgt lidt med i mine skriverier her på bloggen, har du sikkert lagt mærke til, at jeg har sat mig et mål om at ligge nr. 1 på Google på søgeordet “sort humor”. Til min store fortvivelse, har jeg haft problemer med det, og vi taler altså om et søgeord, som burde være relativt nemt at optimere til. Jeg har gode placeringer på mange konkurrenceprægede ord – både på BonusNinja Blog og mange andre sider – men jeg har ikke formået at få en topplacering på et “nemt” søgeord, og det har jeg revet mig selv i håret over. Problemet er nu løst, og har du bare lidt interesse for SEO, vil jeg råde dig til at læse med her, så du ikke begår samme fejl som mig.
Status har i flere måneder, i forhold til denne case, været, at jeg har ligget på side 1, men selve førstepladsen har været “uopnåelig”. Det har irriteret mig voldsomt, for en af mine “konkurrenter”, som lå over mig, er en skodside uden lige. Det skal også nævnes, at min linkbuilding har været fornuftig – jeg har varieret mine ankertekster, fået links fra relevante og prominente sider osv.
Automatiske links er farlige
Jeg kører med WordPress og et plugin, der hedder SEO Smart Links. Et ret smart plugin, som laver en valgfri tekst om til et link, helt automatisk. Når jeg fx skriver ordet “AdSense”, bliver det automatisk til et link, der peger på http://www.google.dk/adsense. Jeg satte SEO Smart Links til at lave et link til min forside hver gang “sort humor” (eller “humor”) blev skrevet i mine indlæg. Det har resulteret i så mange interne links til forsiden, at det decideret har skadet min placering. For ca. en uge siden fjernede jeg denne automatisering, og nu ligger jeg pludselig nr. 1 på Google. Jeg har manuelt gået ind og lavet interne links på sider, der er relevante; det er sådan det bør gøres!
Konklusion
Om du vil tage dette som et bevis på, at interne links kan skade dine placeringer, er op til dig. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl. Interne links er uhyre vigtige ift. SEO, men man skal helt sikkert passe på! Mit råd er, at du kun bør linke internt fra sider, der er 100 % relevante for dit søgeord. Og sidst, men ikke mindst: pas på med automatisering af links. For mange interne links med samme ankertekst vil få Google til at tro, at du er for ivrig.
Læs evt. mere på Ant Philosophy: Interne links kan skade din ranking i Google.
OBS: Min nr. 1-placering er ikke 100 % stabil (endnu) 🙁 men den er MEGET mere stabil end før, hvor jeg havde ekstremt mange interne links.
Du er ikke den første der har haft det problem; jeg tror at jeg har været forbi mindst 20 blogs, hvor netop det problem har været til stede.
Sjov historie, som har været skidt for mange
Hej Kim 🙂
Jeg er selv i tvivl, hvordan jeg skal tolke min egen historie, hehe. Resultaterne er lidt underlige – hvilket du også kan se, hvis du læser hele indlægget.