En opsamling af, hvad der i 2008 frem til nu er sket på BonusNinja Blog samt tanker om, hvad der måske kommer til at ske. Egentlig skulle jeg have skrevet denne opsamling i 2008, men min Mac døde jo, og sådan er det 🙂
Året, der gik … O_O
Statistik
Lidt statisk for dette år.
- Der er i alt blevet skrevet 73 indlæg og 8 statiske sider siden 23. september frem til dag. Det synes jeg er helt okay.
- Jeg var oppe at runde de 100 hits på Chart.dk i december. Tallet dykkede, da min Mac døde.
- 42 har tilføjet en stemme i min afstemning om sort humor.
- 28 gæstebogsbeskeder (hvoraf flere af dem er fra mig, selvfølgelig)
- UPDATE! Jeg har lige tjekket min Google PageRank, og den er på 2/10!! Nice 😀
Populære indlæg og Google-placeringer
Over al forventning har mange af mine indlæg haft virkelig gode placeringer på Google – mange side 1-placinger og også nogle nr. 1-placeringer. Mange af dem er dog meget ustabile, og i kraft af, at jeg også har lavet mange ændringer, er min placering på søgeord som sort humor og sort snak ikke som jeg 100 % havde ønsket det. Dette arbejdes der på. Forsiden lå på sit højeste nr. 3 på sort humor, og på sort snak har jeg været nr. 1.
De indlæg, som dog har været mest populære, har ikke så meget med humor at gøre. Indlæggene Gratis spådom (som har en stabil tredjeplads på Google), J-dag (som blev fundet på ordet nissepiger, lol), Yearbook Yourself, Hurtig slankekur og mange andre halvunderlige indlæg, som har fået den største ære for at booste trafikken. Jeg klager ikke, men det er lidt spøjst.
Nye tiltag
Som du måske har bemærket, har jeg tilføjet diverse knapper, så man kan tilføje bloggens indlæg til Facebook, MySpace, Live og andre sider. Jeg aner ikke, om nogen vil bruge dette, men det er worth a shot at se det an.
Og så prøver jeg også at gøre mere opmærksom på, at man kan abonnere på bloggens RSS Feed, da det nu er den absolut nemmeste måde at se, når der kommer et nyt indlæg herinde.
Der er også kommet en Links-sektion (er fjernet), hvor du kan finde links til alt muligt gejl og links til nogle af dem, der tager sig tid til at kommentere på indlæggene. Det sætter jeg stor pris på.
I forgårs lagde jeg Google Adsense-reklamer ind i alle indlæg. Det er første gang, jeg prøver med den slags, og håber ikke, at de er alt for forstyrrende (for jer, der kan se dem). Jeg har allerede tjent et par $ på blot to dage 😛 Hvis det bliver ved på den måde, er det jo fint. Hensigten er selvfølgelig ikke at tjene kassen, men hvis reklamerne kan dække for omkostningerne (webhotel og domæne), bliver jeg en glad ninja. Desuden vil jeg meget gerne lære mere om Adsense, da det er gået op for mig, at jeg har undervurderet det meget. Adsense er jo nok også den mindst forstyrrende type reklame (ud over tekstlink-reklamer); det er ikke lige som de der syge reklamebannere med stor blinkende tekst.
Hvad det nye år vil bringe
Ærlig talt, så ved jeg det ikke. Jeg vil forsætte med at optimere forskellige ting, og måske skulle jeg give mig i kast med flere interviews, selvom mit Oldemor-interview ikke er blevet den store succes i forhold til kommentarer; det har dog ikke sat mig af stolen for at lave flere. Jeg har nogle løse ideer til nye tiltag, men tiden må vise, hvad der kommer til at ske.
Det alt for nu. Alt i alt er jeg ret tilfreds med, hvordan tingene er gået 🙂
Hils kamelen Johanna, og husk nu, at en hammer også er en slags spisevane.
Bonusmanden
Cool. Jeg har dog aldrig forstået meningen med “Del dette indlæg på service X, Y og Z”, men hvem ved; måske bruger folk det. Har ikke lagt mærke til AdSense pga. AdBlock Plus 😛
Ellers er det sgu imponerende, så meget du har nået på så kort tid.
Tak! Der er mange, som tilføjer videoer og andet sjov på fx Facebook vha. af netop den slags knapper. Så jeg vil lige prøve det af og se, om der skulle komme noget ud af det, selvom jeg nu ikke har den store tiltro til, at det vil blive brugt 😛 Man ved jo ikke, før man har prøvet 🙂
fuck o.o