Lad være med at sende den samme sms til alle dine venner

Hvad skal man kalde den slags? Masse-sms’er? Jeg har i hvert fald fået et par af dem her efter “klokken” slog 2010.

Hvis du ikke er helt sikker på, hvad jeg mener, så er det nytårs-sms’er i stil med:

“Jeg håber, du får et fantastisk nytår med masser af glæde og tis og blablabla!! Knus *insert random name*”

… uden at dit navn er blevet nævnt. Og så kan du være sikker på, at sms’en er blevet sendt til mere eller mindre alle på den pågældendes kontakt-liste. Det er lige som sms-vittigheder; de er også irriterende.

Har du selv modtaget den slags sms’er i forbindelse med jul eller nytår? Hvor mange af dem har du så svaret tilbage på? Svaret er sikkert (forhåbentlig) nul.

Om aftenen, den 31. december, og lige efter midnat, sendte jeg sms’er til familie, venner, bekendte og generelt bare folk, jeg holder af. Alle beskeder var skrevet med den enkelte person i tankerne, og jeg fik tilbagesvar på samtlige beskeder. Det er sådan, man skal gøre!

Det er ikke fordi, jeg hader alle, der sender masse-sms’er, men jeg synes bare, det er en meget upersonlig måde at kommunikere et budskab til andre. Brug da i stedet Twitter eller Facebook til den slags 😉

Sauce!

2 tanker om “Lad være med at sende den samme sms til alle dine venner”

  1. Du har da fuldstændig ret Jan. Jeg modtager hvert år også de hersens kæde-sms’er til højtiderne, og jeg svarer sjældent på dem. Jeg modtager da også de mere personlige sms’er, og her svarer jeg selvfølgelig tilbage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *