J-dag – julebryg og nissepiger

Det var J-dag i forgårs, og det betyder selvfølgelig, at den eftertragtede Julebryg endnu en gang bliver solgt på cafeer, barer, diskoteker osv. – en masse.

Fakta om J-dag

Den første J-dag blev afholdt i 1990. Det blev herefter til en tradition, at J-dag skulle afholdes hvert år den anden onsdag i november (hvorfor lige en onsdag? :S ), og øllen blev solgt fra klokken 23:59. I 1999 blev Tuborg (som afholder J-dag) lidt klogere – de ændrede klokkeslættet til 20:59, og dagen blev også ændret til den første fredag i november. Ændringen i 1999 er baseret på, at mange skoleelever landet rundt ikke mødte i skole dagen efter J-dag, fordi de havde festet onsdagen væk på Julebryg. I dag kalder man torsdag for lille fredag, for torsdag er efterhånden blevet en helt normal dag at gå i byen, men nu er onsdag også blevet til lille torsdag. Jeg tror bare ikke lige, at begrebet lille torsdag fandtes i 90’erne 😉

J-dag – altid en farverig oplevelse

Der er selvfølgelig ekstremt mange mennesker i byen på J-dag. Det var ingen undtagelse i går, da jeg rendte rundt i Kolding by klokken nullermand om natten. Folk vælter rundt. Der sad en pige og ørlede foran Discoteque Tordenskiold. En anden sad på jorden og stirrede ned på sine sko. En tredje var omringet af mennesker og Natteravne, og han blev sidenhen hentet af en ambulance. Pizzeriaerne var propfyldte. Pizzaerne på Madkassen blev skåret i væsentligt mindre slices, så der var nok mad til alle de sultne J-dag-entusiaster. Aggressive spassere, der havde fået lidt for meget af den berusende Julebryg, sparkede til flasker, der stumt truede dem med tæsk. Jo jo.

Hvorfor er J-dag så stor en tradition?

Derfor.

Ses!

6 tanker om “J-dag – julebryg og nissepiger”

  1. Engang troede jeg, at det var den dag, man forudså til at blive den første dag, hvor sneel faldt. Så opdagede jeg, hvem der stod bag reklamen …

  2. Jeg tror bare, jeg er immun overfor reklamer. Og jeg ser ikke tv 😛 Måske jeg skulle skrive et indlæg om det xD

  3. Pingback: 2008 - Året, der gik - Hvad der skete og hvad der kommer til at ske

Læg en kommentar NU!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.