Halvvejs igennem februar-casen

Tjuhej, hvor det går. 14 dages blogging og, bumbumbum, 20 indlæg er det blevet til. Nogle af dem er endda lange og informative. Hold da op. Surprise, surprise. Min SEO-guide, SEO-rapporten til Kim samt mine SEO-tips til resten af deltagerne har uden tvivl været det mest tidskrævende. Men det har været fedt, og jeg synes, jeg har fået god respons.

Det hele har været fedt. Jeg er også blevet kontaktet af flere vedr. hjælp til WordPress og SEO, og boostet på mere end 6.000 besøgende fra mit indlæg om Samernes nationaldag – som strøg direkte på førstepladsen på Google – har uden tvivl også været lækkert.

Nu er 1 blogpost om dagen i 1 måned som før nævnt ikke verdens vildeste udfordring – men det har ikke været lige nemt hver dag (man har vel et liv ved siden af), og faktisk har det fået mig til at tænke en del over kvalitetet kontra kvantitet i forhold til blogging. Det skal jeg nok komme ind på, når casen er færdig.

Men grundlæggende nyder jeg det her. Det er hyggeligt at sætte sig ned med en kop whatever, og gøre klar til at skrive en ny blogpost 🙂

Jeg har valgt at udgive dette indlæg ca. kl. midnat, for det bliver en laaaarng dag, og jeg kan ikke garantere, at jeg får tid til at blogge senere, da jeg først er hjemme om aftenen.

Og det var så en meget kort opsamling. Jeg vil ikke komme ind på besøgstal, smarte bonustips og den slags endnu; det tager vi den første marts totusindogti!

Til sidst et lille, friskt billede (via Jannich Brendles blog).

Kommaer redder liv

4 tanker om “Halvvejs igennem februar-casen”

Læg en kommentar NU!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.