En quickie fra din ninja

Nej, det er ikke en quickie som du måske tænker det, 🙂 men blot en hurtig opdatering from your friendly neighbourhood ninja 🙂

Først og fremmest vil jeg gerne takke alle, der har kommenteret mit seneste indlæg om bloggens fremtid. Det er FANDEME FEDT at få en masse gode, konstruktive kommentarer og meninger om, hvorvidt jeg skal skrive om SEO på en anden blog eller bare fortsætte i samme dur her på BonusNinja dot netski.

Men hvad er min beslutning så? Skriver jeg videre om SEO på en anden blog?

Nope, ikke indtil videre. Jeg bli’r hér. Lidt endnu. Men det kan være, der sker “noget” på et tidspunkt. Måske opretter jeg en decideret SEO-blog på mit firmasite, måske ikke.

Hvad sker der lige nu?

Lige for tiden knokler jeg rigtig meget med SEO for nogle rare kunder. En af hjemmesiderne har allerede fået flere besøgende efter blot 10 minutters indsats 🙂 Der er plads til flere kunder, så står du og mangler lidt power SEO, slår du bare på tråden.

I går var jeg en tur til Tyskland for at hygge og shoppe, og ellers nyder jeg livet i vores nye have. Hvor er det dog nice at sidde og blogge og arbejde udenfor i det gode vejr. Det er lidt noget andet end det røvsted, som vores tidligere bolig i Røvsted … hov, jeg mener Ørsted … viste sig at være. Det kommer der nok lidt mere om en anden god gang.

Min kæreste og jeg flyttede fra det nederen Røvsted til det 1 milliard gange pænere Hornslet for ca. 2 måneder siden. Jeg er sgu ret glad for stedet. Tjek lige haven 🙂

Her bor BonusNinja

Hvad kommer der så til at ske på BonusNinja.net?

I juli kommer der nok ikke så mange indlæg. Men det er du jo vant til, hø-hø 🙂 I august kommer der dog til at ske noget, for dér får jeg mere tid. Designet får måske et lille boost, og så skal der ryddes op i koden.

Jeg har allerede nogle halvfærdige blogindlæg skjult i ærmet … et eller andet sted. I SEO-henseende har jeg en smule nyt at fortælle om en række SEO-tests (det hedder egentlig “tester” i flertal, men det lyder crappy), jeg har også lidt om linkbuilding og WordPress tags. Nå ja, og mon ikke der også kommer et indlæg om byen Røvsted.

Det var vist den quickie. Jeg er stadig i live 🙂