21. oktober 2010

Hold op med at blogge så meget

Der er lidt dobbeltbetydning i dagens – eller skal man hellere kalde det for dette kvartals – indlæg. Den vakse og årvågne web-ræv har muligvis spottet, at det ikke har styrtregnet med fantastisk mange blogindlæg på BonusNinja dot net; jeg har selv lagt mærke til det. Faktisk. Men en anden ting, jeg også har lagt mærke til (her kommer den anden betydning), er opdateringsfrekvensen på andre blogs – blogs, jeg følger eller har fulgt.

For nogle måneder siden faldt jeg over et spændende blogindlæg på en USA’sk firmablog, hvor nogle kvinder skriver om SEO, internet marketing and all that. Outspoken Media hedder de. Jeg læste blogindlægget, syntes det var spændende, læste nogle flere blogindlæg, og det endte så med, at jeg hapsede bloggens RSS-feed.

Og ja … det var faktisk dér, det endte.

Siden da har det nemlig væltet ind med blogindlæg. De skriver konstant, de der SEO-kvinder. Overskrifterne er ofte bombastiske og blogindlæggene er lange. For lange. Jeg orker ikke at læse dem. Det, de skriver, er sikkert rigtig spændende, men jeg har ikke tid og lyst til at læse kilometerlange tekster hver eneste dag – også selvom de skulle være propfyldt med guldkorn. Det er i øvrigt lang tid siden jeg har spist guldkorn, mmh…

En passende opdateringsfrekvens

Jeg er mere til det stille og rolige. Cool morfar-style med noget på hjerte engang imellem blandet med lidt random “hej med dig”. Det er fint nok, hvis folk opdaterer deres blog ofte – jeg har selv “været der”. Men jeg magter ikke at følge en blog, hvor der absolut skal komme maraton-lange, “nobelpris-værdige gude-artikler” 1 gang i sekundet.

Hellere for lidt end for meget. Hellere meget sjældent end hele tiden.

11 mennesker har kommenteret “Hold op med at blogge så meget

  1. Nogle gange synes jeg også det kan være dejligt nok at der kommer mange indlæg, altså 1 om dagen er for mig passende, det betyder ikke jeg godt kan lide at læse dem alle, men jeg kigger på det nye der kommer, ser om jeg synes det spændene og så læser jeg det hvis det er, jeg læser vel typisk 1 ud 3 hvis det opdateres 1 gang om dagen.

  2. BonusNinja siger:

    Jeg kan sagtens følge dig, Daniel. Men hvis jeg endelig skal følge en blog, der opdaterer dagligt, så vil jeg hellere have et større antal hygge-indlæg blandet med nogle lange kvalitetsindlæg i ny og næ. Jeg står af i hvert fald af, hvis indlæggene altid er lange.

  3. Gorm Casper siger:

    Kvaliteten går som regel også op hvis der er brugt længere tid på research.

    En ting jeg helt er holdt med at læse er “jeg synes…”-indlæg (som dette! hah!). Alle har en mening om alting, men jeg foretrække klart at lytte til mine venners mening (hej Jan, how goes?), end én eller anden fremmed jeg aldrig har mødt.

  4. BonusNinja siger:

    Hey man 😀

    “Kvaliteten går som regel også op hvis der er brugt længere tid på research.”
    Helt enig ^
    Jeg vil også hellere læse venner (eller bekendtes) meninger. Sådan tror jeg, der er mange, der har det.

    Ses på Skype!

  5. Peter siger:

    Helt enig 😀 man

  6. Peter siger:

    *gider jo ikke sidde og læse 20 ligegyldige indlæg hver dag, så er jeg i hvert fald enig i, at kvaliteten nemt kan falde..

  7. BonusNinja siger:

    Thumbs up, der.

    Der er et eller andet galt med den side, du linker til (www.stovsuger.me)?

  8. Ja jeg kan også godt lide de her hyggeindlæg. Det er dejlig nok at læse en gang imellem, men opdatering 1 gang om ugen er for mig tilpas også, synes det er godt der er lidt opdateringer.

  9. Rolf siger:

    For meget eller for lidt. Altid et svært valg!

    Vil dog gerne være enig i at der godt må være et hyggeindlæg ind imellem 😀

  10. Chris siger:

    Fik lige en besked på mailen om en ny kommentar, og tænkte jeg lige ville svinge forbi og se om du havde skrevet nogen nye spændende indlæg.. Desværre ikke.

    Hvis du mangler inspiration til et nyt indlæg kan jeg fortælle at jeg begyndte med at linkbuilde på rengoeringstips.dk, men er gået død i det. Kan du ikke komme med nogle gode tips til eks, linkbait eller lign. Jeg gider simpelthen ikke linkbuilde mere.

  11. Jan Kaczmarek siger:

    Hey Chris :)

    Beklager, hvis du er blevet skuffet. Jeg har nedprioriteret bloggen ekstremt meget, men det er altid rart med inspiration til et nyt indlæg.

    Om jeg skriver et indlæg om linkbait, kan jeg ikke love, men jeg kan da godt give et tip med på vejen: Skriv om noget, der har god nyhedsværdi, og se, om du kan være en af de første til at gøre det. Folk “elsker” at linke til spændende eller informative nyheder, der har kant. Det kræver selvfølgelig, at du lige finder en nyhed, der relaterer til rengøring på en eller anden måde, og det kan godt være svært :/

    Det er måske et lidt svært tip at forholde sig til, men nyheder er guld værd. Har selv for et par måneder siden femdoblet besøgstallet på et site ved at skrive om en nyhed. Så det kan godt betale sig, men du skal være heldig med at finde noget og/eller være god til at vinkle en nyhed, så den passer ind i din blog.

    Hygge :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>