12. oktober 2009

Facebook Lite er et flop

Facebook Lite blev lanceret for en måneds tid siden. Lars Damgaard fra Nettendenser skrev dengang et godt, detaljeret indlæg om denne nye Lite-udgave. Facebook Lite er dog først blevet lanceret i Danmark her for nogle dage siden, og det måtte good ol’ BonusNinja jo lige teste.

Umiddelbart er det jo lækkert nok: Designet er lettere, mere overskueligt, og nyhedsstrømmen på forsiden er uden støj fra de skide applikationer. Jeg må da indrømme, at nogle af applikationerne er sjove nok, nogle af dem er endda lidt brugbare, men jeg vil helst gerne slippe for dem. Jeg er ikke så interesseret i at vide, hvad min tantes indianernavn er og alt det der crap.

Derfor gider jeg ikke Facebook Lite

Det er rart nok at være foruden resultater fra ligegyldige quizzer og spørgeskemaer, og det gør da også Facebook mere Twitter-agtigt, men at Facebook Lite ligefrem skulle udkonkurrere Twitter tror jeg bare ikke på. Det er to vidt forskellige sider.

Der er lige p.t. to ting, jeg kan sætte en finger på, og som gør, at jeg ikke gider at bruge Lite-udgaven af Ansigtbibelen:

Ting, der ikke virker
Det er vel bare lidt beta stuff. Der er mange ting i indstillingerne, som slet ikke virker … endnu. Kedeligt.

Hvor er chatten?
Facebooks chat er måske ikke lige den bedste i verden, men den er simpel og den virker (for det meste). Hvorfor er chatten cuttet fra?

Du kan ikke skjule andres statusopdateringer
Puha … Visse mennesker forstår bare ikke at bruge Facebooks statusopdateringer uden at genere os andre normale. Jeg gider fx ikke se på den ugentlige weekend-statusopdatering fra min singlemor-veninde, som kan finde på at skrive noget a la: “Ser Disney Sjov med prinsesserne. Vi råhygger bare vildt meget <3" Jeg skriver da heller ikke altid vildt spændende ting, men jeg spammer i det mindste ikke. Sådan er der jo så meget, og problemet med Facebook Lite er, at man ikke kan skjule statusopdateringer, overhovedet. Eller er det mig, der har overset et eller andet. Træls tis! Okay - jeg kan bare gå ind på heavy-udgaven og lave ændringerne dér ... men det burde da ikke være nødvendigt? Læs i øvrigt også denne artikel: De 10 mest irriterende Facebook-typer.

Det ideelle Facebook

I stedet for at lave en Lite-udgave, ville jeg hellere have, at Facebook-folkene implementerede flere valgmuligheder for os brugere: det kunne fx være muligheden for at skjule applikationer, eller endnu bedre: mulighed for at skjule bestemte applikationstyper.

Oh well. Jeg kan faktisk slet ikke se ideen med Facebook Lite. Kan du?

5 mennesker har kommenteret “Facebook Lite er et flop

  1. Titan siger:

    Jeg havde store forventninger til Facebook lite, da jeg er en af dem der er ved at dø over alle de personlige tests og applikationer. Men jeg må også er kende at jeg fortsat holder mig til den “tunge” Facebook, indtil du åbner for chatten i deres lite-udgave og for at skrive status-beskeder, hvilket i øvrigt er som at skyde sig selv i foden, at de ikke har implementeret denne funktion, når målet netop var at FB lite skulle være en twitter-killer. Suk, suk… Go’ mandag :-)

  2. BonusNinja siger:

    Jeg vidste faktisk ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente af FB Lite, så jeg er på den anden side heller ikke blevet skuffet.

    Og god mandag til dig, også! :)

  3. Bredsaal siger:

    Du kan faktisk blokere applikationer. Hold musen over den “firkant” hvor den spammende applikation er og klik på skjul i øverste højre hjørne af “firkanten”, så kommer der en lille menu hvor du kan indstille om du vil skjule applikationen eller den bruger der bruger den – så slipper man for en del spam på ens forside. :-)

    Jeg håber at det gav mening. :-)

  4. BonusNinja siger:

    Hej Bredsaal

    Det vidste jeg skam godt :) Jeg bruger flittigt Skjul-funktionen, men der findes jo en milliard applikationer, og nye kommer til konstant, så det bliver jo nærmest en hobby at skulle klikke på “Skjul” hele tiden :/

  5. Bredsaal siger:

    Så var det mig der misforstod. :-)

    Men ja, det kan godt blive trivielt at skulle skjule ting i tide og utide.
    Der findes et plugin til firefox som fjerner de forskellige applikationer, men som du selv siger, burde facebook-udviklerne tilføje en mulighed for at skjule alle applikationer på en gang. :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>